Byvandring i Svendborgs gamle købstad

Svendborg Museum og Galgebakken:

Start turen fra Forsorgsmuseet - Svendborg Museum på Grubbemøllevej 13. Stedet var tidligere byens Fattiggård og Arbejdsanstalt.

Når man passerede porten til Fattiggården, mistede man alle sine borgerlige rettigheder. Det blev vurderet, om man var værdigt eller uværdigt trængende. De værdige skulle bi i Forsørgelsesanstalten, hvor man f.eks. fik lov til at sove i senge med madrasser. De uværdige skulle bo i Arbejdsanstalten, hvor der var tremmer for vinduerne, pigtråd på murene, og hvor man blev opdelt i kvinder og mænd. Stedet var faktisk i funktion helt op til 1974, hvor det blev lukket.

Nord for Fattiggården ses byens Galgebakke, der blev anvendt som rettersted fra 1700 til 1853, hvor den sidste henrettelse fandt sted.

Bagergade - Krøyers Have og Centrumpladsen:

Gå forbi den tidligere Grubbemølle, som valsede havregryn indtil 1916, hvor den brændte, og ind i Bagergade.  Bagergade betyder ikke, som mange tror, gaden, hvor der boede bagere, men derimod Baggaden, hvilket betyder voldgaden. På hjørnet ved Kedelsmedestræde ses den tidligere Accise, hvor tolderen opkrævede vareskat frem til 1862. Fortsæt og passer Krøyers Have, hvor der findes rester af den middelalderlige vold og grav, der bestod indtil 1535.

På Centrumpladsen ses skulpturen af Kai Nielsen: Venus med Æblet. Foran biografen står vandkunsten med de 4 tykke små mænd af Keld Moseholm Jørgensen.

Centrumpladsen er først bebygget i begyndelsen af 1900-tallet, og Hotel Svendborg blev opført i 1955. I dag fremtræder hotellet smukt renoveret og med helt ny indgangsportal, der er færdiggjort i april 2020.

Gerritsgade - Sct. Nikolai Kirke og Kyseborgstræde:
Tag turen ned ad Gerritsgade, som er den øst-vestgående hovedgade. Den blev anlagt i begyndelsen af 1000-tallet, da Svendborgs gadenet blev lagt ud på foranledning af den danske konge.

Sct. Nikolai Kirke er en af landets ældste teglstenskirker, påbegyndt o. 1180, men tidligere forgængere går tilbage til ca. 1010.

I Kyseborgstræde, dvs. strædet i kløften ved borgen/volden, ligger 3 fredede bygninger fra o. 1750. Disse er typiske eksponenter for datidens købstadsarkitektur.
På hjørnet af Gerritsgade og Korsgade lå en købmandsgård, hvor billedhuggeren Kai Nielsen blev født i 1882. Der står en buste af ham i op mod kirken.

Brogade - Kullinggade - Sct. Pederstræde:
Gå ned ad Brogade - dvs. gaden til skibsbroen. Snart møder du Gåsetorvet, som blev anlagt i 1400-tallet og som tidligere hed Fisketorvet.

Nær Gåsetorvet ser du Kullinggade – Kullen betyder forhøjning. Hvor Skattergade og Kullinggade løber sammen lå Svineborgen – et tårn fra ca. år 1100, som gav navn til byen. Tårnet blev revet ned i 1804.

Sct.  Pederstræde er den oprindelige Brogade indtil Gåsetorvet blev anlagt. I Sct. Peder Stræde ligger en flot middelalderbrønd fra 1400-tallet. Gå videre til havnefronten.
 

Frederiksø - Det Gule Pakhus - Tårnværelset på det oprindelige Hotel Svendborg:

Frederiksø er kunstigt skabt af affald og andet ved opmudring. Øen hed oprindeligt Koholmen, men fik navn efter kronprins Frederik, der var guvernør over Fyn.

J. Ring Andersens Træskibsværft blev grundlagt på Frederiksø i 1876 og Svendborg Stålskibsværft A/S blev grundlagt i 1907. I dag er de mange bygninger et populært sted for kulturelle aktiviteter med Kammerateriet og Rundbuehallen, der benyttes til koncerter, Street Food Markeder, Boksekampe, markeder m.m.

Mod syd ses Det Gule Pakhus, der er fra 1858.

Restaurant Bella Italia på hjørnet er oprindeligt bygget som Hotel Svendborg i 1870’erne. Her boede Sixten Sparre og Elvira Madigan i juli 1889 i tårnværelset, inden de senere begik selvmord i Nørreskoven på Tåsinge. Deres gravsted finder man på Landet Kirkegård.

Den smukke havnefogedbolig, der lå på Havnepladsen 7, er fra 1836, og den tidligere toldbod fra 1901.

Jessens Mole - Frederiksgade:
På hjørnet af Jessens Mole/Frederiksgade ligger en smuk bygning fra 1915, som tidligere var administrationsbygning for det kendte Sydfynske Dampskibsselskab.

Gå rundt om hjørnet ad Frederiksgade. Det smukke hus i Nr. 7 blev anlagt i forbindelse med opførelsen af jernbanestationen i 1876. Opkaldt efter kronprins Frederik – senere Frederiks den VIII.
Nyborgbanens stationsbygning på Klosterplads er opført i 1897. Her lå tidligere et stort franciskanerkloster med kirke, der var grundlagt i 1236. Kirken blev revet ned i 1828, og klosterbygningen i 1875, da man i stedet anlagde jernbanen.
I Højskolehjemmet fra 1895 grundlagdes i 1904 verdenskoncernen Dampskibsselskabet af 1904 A/S. I dag bedre kendt under navn Mærsk.

Møllergade og Torvet:
Gå ad Klosterstræde videre til Møllergade, som var byens hovedgade mod syd og nord, og som oprindeligt hed Algaden. Den fører ned til Kongens Mølle fra ca. år 1000. Deraf navnet Møllergade.

I denne gade lå en del af de mange købmandsgårde, som tilhørte slægterne Brand, Graae, Krøyer og Riber. Det lille torv er byens ældste og blev udvidet mod vest i forbindelse med bygningen af Vor Frue Kirke o. 1250.

Byens første rådhus er fra o. 1400. Her lå i alt tre rådhuse - det sidste blev revet ned i 1880. Bemærk den smukke sparekasse bygning fra 1988, og ligeledes bygningen til højre, der er en kopi af en renæssancebygning fra Firenze.

Den gamle brandstation, den nuværende Cafe Svend, er opført i 1884. Den smukke Wiggers Gård er ikke så gammel, som mange tror, men fra 1939.

Ramsherred og Bagergade:
I forlængelse af Torvet finder du Ramsherred. Navnet Ramsherred er et gammelt navn for losseplads. Gaden blev anlagt i forbindelse med byggeriet af det nuværende rådhus fra 1938.

Den smukke gule bindingsværksbygning overfor Rådhuset er Anne Hvides Gård, som er fra ca. 1560, og byens ældste verdslige bygning.

Gå op ad Fruestræde til Johannes Jørgensens Mindestuer, og ned ad Bagergade med de 3 kønne karnaphuse fra o. 1170. Bygningerne er omtalt af bl.a. H.C. Andersen ligesom Hulgade er. Denne går fra Møllergade mod Havnen, og er også en baggade på indersiden af byens vold.